Anniken og Steins slektssider - Person Sheet
Anniken og Steins slektssider - Person Sheet
NameNN Ivarsdatter Lykke 
, 17G Grandmother
, 17G GrandmotherBirth? 1330, ?
Death? , ?
Spouses
1Jens Unkersen 
, 17G Grandfather
, 17G GrandfatherBirth? 1310, Fyn, Danmark
Death1352, Lund, Skåne, Sverige
Death? 1352
OccupationJens er i ærkebispens tjeneste., Jens er foged i Lunde Herred/Fyn.
OccupationJens er i ærkebiskopens tjeneste.
FatherUnker Karlsen Lang (?1255-?1324)
MotherCecilia Jensdatter Galen (?1290-1320)
Family ID2362
ChildrenUnker (?-1397)
Notes for NN Ivarsdatter Lykke
About NN Ivarsdatter Lykke
Jens Unkersens hustru var af Lykkeslægten.
kilde: http://lindevang-lolland.dk/index-filer/Page1172.htm
NN Ivarsdatter Lykke
(Dansk Adelsfamilie)
Lykke (adelsslægt) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Lykke er et navn, der i middelalderen blev båret af forskellige adelsmænd, hvis våbener ikke kendes, og som utvivlsomt
optoges af en linje af slægten Mus, der førte et sort møllehjul i sølv, på hjelmen to vesselhorn. Historie[redigér | redigér wikikode]
Til denne linje hørte hr. Iver Lykke til Egholm, der tog fremragende del i Slaget på Falen 1389, og som var en af
dronning Margrethe Is vigtigste rådgivere. Denne slægt Lykke uddøde med hr. Ivers sønner. Navnet optoges imidlertid af
hans søstersøn, rigsråden hr. Peder Lykke til Stadsgård, hvis slægts våben – en med en grøn vinranke belagt sølv-
bjælke i rødt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert belagt med en lignende bjælke – tyder på en afstamning fra den
udbredte jyske æt, der kendes under navnene Munk, Roed, Krabbe, Sommer osv. Blandt sidstnævntes sønner skal nævnes
Niels Lykke til Skovsbo og Hans til Havnø. Den første var fader til rigsråden hr. Joachim (Jacob) Lykke (død 1541), en
af deltagerne i den jyske adels opstand mod Kristiern II. Hans søn, hr. Niels Lykke, var derimod kongens mand. Før Det
Stockholmske Blodbad begyndte, søgte han at besmykke kongens adfærd, idet han holdt en tale til mængden på Stortorvet.
Senere deltog han i Københavns forsvar og sluttede sig så til kongen i udlandet. Han udsonedes i imidlertid 1528 med
Frederik I, der sendte ham til Norge. 1532 optoges han i det norske Rigsråd. Da han havde væsentlig andel i
beseglingen af det lejdebrev, der blev givet Kristiern II, faldt han i unåde. Hr. Niels var gift med Eline Nielsdatter
Gyldenløve fra Austråt i Norge. Som enkemand avlede han en søn med hendes søster, Lucie, hvem kirkens love forbød ham
at ægte. Han protesterede herimod, idet han var gået over til den lutherske lære. Hans forhold vakte dog så stor
forargelse, at ærkebispen tog ham til fange, dømte ham skyldig og lod ham røge ihjel i fængslet i Trondhjem juleaften
1536, før der var fældet endelig dom i sagen. Fra en af hans brødre nedstammede ritmester Erik Lykke til Skovsbo
(1651-1701), der blev slægtens sidste mand. Ovennævnte Hans Lykke var fader til den rige rigsråd hr. Peder Lykke til Nørlund og Hverringe (død 1535), som indtog
en anset stilling under Frederik I, og til Erik Lykke til Havnø og Skovgårde. Den førstnævntes søn, hr. Jørgen Lykke
til Hverringe og Overgård, hvis hovedbygning han opførte (1515-1583), var længe i fransk tjeneste, sidst som kong
Frans 1. af Frankrigs råd og kammerherre, gentagne gange benyttet i diplomatiske sendelser til Danmark. Efter at være
vendt hjem optoges han 1544 i Rigsrådet, blev indehaver af betydelige forleninger, deltog 1548 i det store følge, der
ledsagede kongedatteren Anna til Sachsen, og benyttedes også som sendebud af den danske konge. Han deltog i krigen mod
Sverige og udnævntes 1564 til løjtnant (= stabschef) hos sin svoger, marsken hr. Otte Krumpen. Pragtelskende,
forfængelig og gavmild kaldtes han den sidste ridder i Danmark. Han, og hans slægt med ham, antog et nyt våben: Skjoldet firdelt, i 1. og 4. felt de gamle Lykkers møllehjul, i 2. og 3. Munk'ernes vinrankede bjælke, på hjelmen
hjulet mellem de to med bjælken belagte vesselhorn. Hans søn, rigsråden Henrik Lykke til Hverringe, Gisselfeld og Overgård (1555-1611), ligeledes benyttet i udenlandske
sendelser, var fader til Anne Lykke (1595-1641), der som enke efter Cai Rantzau til Rantzausholm trådte i et
skandaløst forhold til den udvalgte Prins Christian og derfor 1626-28 holdtes indespærret af kongen; senere ægtede hun
Knud Ulfeldt til Hellerup. Hendes broder, Frands Lykke til Overgård og en lang række andre herresæder (død 1655), en
af landets rigeste mænd, der ejede over 8000 Tdr hartkorn, var fader til den kendte Kai Lykke og til Christence Lykke
(1636-1667), anden gang gift med general og hvid ridder Frederik von Arenstorff, hvis slægt ved dette ægteskab kom i
besiddelse af Overgård. Ovennænvte Erik Lykke til Havnø og Skovgårde blev fader til Erik Lykke til Skovgårde og Rugård (død 1592), der tjente
både til lands og vands, således som skibschef under Herluf Trolle. Hans søn, hr. Falk Lykke til Skovgårde og Bollerup
(1583-1650), deltog i Kalmarkrigen og avancerede senere til oberst. Under Torstensson-krigen 1643-45 lå hans regiment
en tid i Helsingør, hvor han var forhadt af borgerne, der kaldte ham "Falk Ulykke". I listen over adelens tilnavne
nævnes denne slægt som "de kostelige Lykke'r".
Jens Unkersens hustru var af Lykkeslægten.
kilde: http://lindevang-lolland.dk/index-filer/Page1172.htm
NN Ivarsdatter Lykke
(Dansk Adelsfamilie)
Lykke (adelsslægt) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Lykke er et navn, der i middelalderen blev båret af forskellige adelsmænd, hvis våbener ikke kendes, og som utvivlsomt
optoges af en linje af slægten Mus, der førte et sort møllehjul i sølv, på hjelmen to vesselhorn. Historie[redigér | redigér wikikode]
Til denne linje hørte hr. Iver Lykke til Egholm, der tog fremragende del i Slaget på Falen 1389, og som var en af
dronning Margrethe Is vigtigste rådgivere. Denne slægt Lykke uddøde med hr. Ivers sønner. Navnet optoges imidlertid af
hans søstersøn, rigsråden hr. Peder Lykke til Stadsgård, hvis slægts våben – en med en grøn vinranke belagt sølv-
bjælke i rødt, på hjelmen to røde vesselhorn, hvert belagt med en lignende bjælke – tyder på en afstamning fra den
udbredte jyske æt, der kendes under navnene Munk, Roed, Krabbe, Sommer osv. Blandt sidstnævntes sønner skal nævnes
Niels Lykke til Skovsbo og Hans til Havnø. Den første var fader til rigsråden hr. Joachim (Jacob) Lykke (død 1541), en
af deltagerne i den jyske adels opstand mod Kristiern II. Hans søn, hr. Niels Lykke, var derimod kongens mand. Før Det
Stockholmske Blodbad begyndte, søgte han at besmykke kongens adfærd, idet han holdt en tale til mængden på Stortorvet.
Senere deltog han i Københavns forsvar og sluttede sig så til kongen i udlandet. Han udsonedes i imidlertid 1528 med
Frederik I, der sendte ham til Norge. 1532 optoges han i det norske Rigsråd. Da han havde væsentlig andel i
beseglingen af det lejdebrev, der blev givet Kristiern II, faldt han i unåde. Hr. Niels var gift med Eline Nielsdatter
Gyldenløve fra Austråt i Norge. Som enkemand avlede han en søn med hendes søster, Lucie, hvem kirkens love forbød ham
at ægte. Han protesterede herimod, idet han var gået over til den lutherske lære. Hans forhold vakte dog så stor
forargelse, at ærkebispen tog ham til fange, dømte ham skyldig og lod ham røge ihjel i fængslet i Trondhjem juleaften
1536, før der var fældet endelig dom i sagen. Fra en af hans brødre nedstammede ritmester Erik Lykke til Skovsbo
(1651-1701), der blev slægtens sidste mand. Ovennævnte Hans Lykke var fader til den rige rigsråd hr. Peder Lykke til Nørlund og Hverringe (død 1535), som indtog
en anset stilling under Frederik I, og til Erik Lykke til Havnø og Skovgårde. Den førstnævntes søn, hr. Jørgen Lykke
til Hverringe og Overgård, hvis hovedbygning han opførte (1515-1583), var længe i fransk tjeneste, sidst som kong
Frans 1. af Frankrigs råd og kammerherre, gentagne gange benyttet i diplomatiske sendelser til Danmark. Efter at være
vendt hjem optoges han 1544 i Rigsrådet, blev indehaver af betydelige forleninger, deltog 1548 i det store følge, der
ledsagede kongedatteren Anna til Sachsen, og benyttedes også som sendebud af den danske konge. Han deltog i krigen mod
Sverige og udnævntes 1564 til løjtnant (= stabschef) hos sin svoger, marsken hr. Otte Krumpen. Pragtelskende,
forfængelig og gavmild kaldtes han den sidste ridder i Danmark. Han, og hans slægt med ham, antog et nyt våben: Skjoldet firdelt, i 1. og 4. felt de gamle Lykkers møllehjul, i 2. og 3. Munk'ernes vinrankede bjælke, på hjelmen
hjulet mellem de to med bjælken belagte vesselhorn. Hans søn, rigsråden Henrik Lykke til Hverringe, Gisselfeld og Overgård (1555-1611), ligeledes benyttet i udenlandske
sendelser, var fader til Anne Lykke (1595-1641), der som enke efter Cai Rantzau til Rantzausholm trådte i et
skandaløst forhold til den udvalgte Prins Christian og derfor 1626-28 holdtes indespærret af kongen; senere ægtede hun
Knud Ulfeldt til Hellerup. Hendes broder, Frands Lykke til Overgård og en lang række andre herresæder (død 1655), en
af landets rigeste mænd, der ejede over 8000 Tdr hartkorn, var fader til den kendte Kai Lykke og til Christence Lykke
(1636-1667), anden gang gift med general og hvid ridder Frederik von Arenstorff, hvis slægt ved dette ægteskab kom i
besiddelse af Overgård. Ovennænvte Erik Lykke til Havnø og Skovgårde blev fader til Erik Lykke til Skovgårde og Rugård (død 1592), der tjente
både til lands og vands, således som skibschef under Herluf Trolle. Hans søn, hr. Falk Lykke til Skovgårde og Bollerup
(1583-1650), deltog i Kalmarkrigen og avancerede senere til oberst. Under Torstensson-krigen 1643-45 lå hans regiment
en tid i Helsingør, hvor han var forhadt af borgerne, der kaldte ham "Falk Ulykke". I listen over adelens tilnavne
nævnes denne slægt som "de kostelige Lykke'r".